NH Towage A/S, tidligere kendt som Svendborg Bugser A/S, er et dansk rederi med base i Svendborg. Virksomheden blev grundlagt i 1977 af Niels Aage Henriksen og drives i dag af hans søn, Niels Ove Henriksen. Gennem årene er NH Towage vokset fra en lokal aktør til en international specialist inden for bugsering og søtransport. I 2020 skiftede virksomheden navn til NH Towage A/S for at styrke sin internationale profil. Med en flåde på fem slæbebåde og to pramme betjener NH Towage kunder over hele verden og beskæftiger op til 50 medarbejdere, heraf ti på hovedkontoret i Svendborg. Virksomheden tilbyder en bred vifte af maritime ydelser, herunder bugsering, pram- og sværgodstransport, samt planering af havbund og oprensning af havne og sejlrender. NH Towage er styret af værdier som godt sømandskab, ansvarlighed, loyalitet, respekt, ærlighed og fleksibilitet—principper, der afspejles i den daglige drift. Med næsten 50 års erfaring og stærke rødder i det sydfynske maritime miljø er NH Towage A/S en betroet partner for både danske og internationale kunder.
Mission
Vi leverer dedikerede, ansvarlige og løsningsorienterede globale bugseringstjenester med kvalitet og sikkerhed som kernen i alt, hvad vi gør.
Vision
At være den foretrukne partner inden for global bugsering.
Vores Værdier
Vores kerneværdier er fundamentet for vores daglige drift og definerer, hvem vi er som virksomhed. Du kan se kerneværdier herunder.
Hos NH Towage A/S har vi gennem næsten fem årtier løst bugseringsopgaver til søs. Vores arbejde bygger på praktisk erfaring, solidt sømandskab og den maritime tradition, vi er vokset ud af. Disse værdier fungerer som det kompas, vi navigerer efter i hverdagen.
Med udgivelsen af vores første samlede ESG-rapport for 2024 samler vi vores indsats og giver et åbent indblik i de forhold, som betyder noget for driften af os, som bugserrederi i dag. Vores ESG-data giver et ærligt kig ind i maskinrummet, og rapporten giver et klart kort over vores arbejde med miljø, mennesker og drift.
Vi ønsker gennemsigtighed. Både fordi det er god praksis, og fordi vi arbejder i et reguleret og sikkerhedskritisk miljø, hvor tillid og dokumentation følger hinanden tæt. Gennemsigtighed er en vigtig del af at føre en stabil og ansvarlig kurs, og rapporteringen er en naturlig forlængelse af vores fokus på compliance og ordentlighed.
Rapporten er udarbejdet efter den frivillige VSME-standard, som hjælper små og mellemstore virksomheder med at rapportere. Den giver os et værktøj til at sikre, at beslutningerne bygger på både erfaring og konkrete data.
Vores væsentligste miljøpåvirkning kommer fra brændstofforbruget i vores flåde, som er et grundvilkår i bugseringsbranchen, hvor alternativerne til fossilbrændstof stadig er begrænsede.
I 2024 udledte vi 3.251,3 tCO₂e (i vores scope 1), hvoraf 99,6 % kom fra skibene. Vi arbejder løbende med muligheder for optimering af drift, brændstofstyring og vedligehold for at sikre, at tallene holder vand.
Sociale forhold
Vores medarbejdere udgør besætningen, der får hele operationen til at fungere. Derfor gennemførte vores besætninger over 3.000 uddannelsestimer i 2024, der blandt andet styrker deres kompetencer inden for sikkerhed, manøvrering og teknisk drift.
Sikkerhed og samarbejde er to af de stærkeste fortøjninger i vores kultur, og vi bidrager aktivt til uddannelse gennem sociale ansættelser.
Vi bidrager også til at uddanne fremtidens maritime arbejdskraft. Med 23 sociale ansættelser i 2024, der primært består af ubefarne skibsassistenter, giver vi unge og voksne mulighed for at fuldføre en uddannelse, hvor der ikke findes en skolepraktikordning. På den måde er vores skibe en vigtig del af deres vej til et faglært liv til søs.
Vi står på broen med et klart ansvar. Vores forretningsadfærd bygger på integritet, ordentlighed og respekt for de internationale krav, der gælder for vores aktiviteter.
Vores drift og forretningsadfærd bygger på overholdelse af de internationale regler, der gælder for vores aktiviteter, herunder MARPOL, SOLAS og MLC. Derudover har vi etableret en ekstern whistleblowerordning, som understøtter vores arbejde med integritet og ansvarlig virksomhedsdrift.
Vi bygger vores arbejde på næsten fem årtiers erfaring fra havne og kyster, og vores ESG-arbejde hjælper os med at sætte en tydelig kurs for de kommende år. Vi arbejder videre – knob for knob – med at styrke vores datagrundlag og udvikle nye initiativer, der kan forbedre vores forståelse af vores påvirkninger.
I 2025 vil vi igangsætte undersøgelser af konkrete omstillingstiltag, der passer til vores virksomhed, og udvikle relevante politikker og procedurer. Samtidig vil vi fortsætte dialogen med kunder, medarbejdere og samarbejdspartnere om en mere bæredygtig fremtid for bugseringsbranchen.
Download ESG-rapporten 2024 herunder
“LET OUR EXPERIENCE WORK FOR YOU.”
For at give den bedste brugeroplevelse anvender siden teknologier som fx. cookies til at opbevare og/eller tilgå enhedsinformationer. Hvis du give din tilladelse til disse teknologier, kan vi behandle informationer som browserinformationer eller unikke IDer på hjemmesiden. Hvis du ikke giver din tilladelse eller trækker dit samtykke tilbagekan det have en negativ effekt på nogle af sidens funktioner.